Regnemetoder

Det er vigtigt, at eleverne tilegner sig regnemetoder, bl.a. inden for de 4 regnearter. Det er ikke nok at kunne bruge en lommeregner. Alle har krav på at lære og behov for at kunne en anden form for regnemetode, der baserer sig på hovedregning, fingertælling, skriftlige notater eller lignende.

Men hvad er en god regnemetode? Det er én man kan huske, også når man ikke sidder i matematiktimen. Og når man ikke helt kan huske den, så kan man selv stykke den sammen igen.

Nogle elever har brug for, at andre hjælper dem med at finde en god regnemetode og hjælper dem med at holde fast i den. Men det er vigtigt, at vi som lærere ikke bare automatisk vælger én regnemetode, der skal gælde for alle, men foreslår en regnemetode, der ligger tæt ved den tankegang den enkelte elev har i forvejen.

Og endnu værre, hvis vi terper en metode, som de ikke forstår, så kan vores undervisning stille sig i vejen for, at de overhovedet lærer at regne. Nok skal eleverne tilegne sig metoder, men det vigtige er at udvikle begreber om at regne – at udvikle forståelse.
Regnemetoder er ikke universelle...... her skal føjes mere til. De matematiske algoritmer er menneskabte og forskellige rundt om i verden.

Man kan godt sige, at de metoder vi voksne lærte i skolen i virkeligheden er de bedste der findes. De er logiske og nemme at beskrive og forklare. Og de er praktiske og hurtige at anvende. Men derfor er de ikke nødvendigvis de beregningsmetoder, der er nemmest at forstå eller huske eller bruge – og specielt ikke for alle mennesker.

Multiplikation – at gange

Udgangspunktet for forståelse af ”at gange” er, at det er ”en slags” addition (plus).

7 * 6 = 6 + 6 + 6 + 6 + 6 + 6 + 6  

5 * 14 =         14 + 14 + 14 + 14+ 14

   

Eller:             10 + 10 + 10 + 10 + 10 og 4 + 4 + 4 + 4 + 4 (vi kan sige fem tiere og fem firere)

Og sådan kan vi forsætte med større tal:

3 * 478 =       478 + 478 + 478 (de skriver tallene under hinanden og regner)

Eller:             400 + 400 + 400 og 70 + 70 + 70 og 8 + 8 +8

Alle vores regnemetoder har dette som udgangspunkt. I dag lader vi eleverne bruge dette på forskellige måder – ikke i én af læreren valgt metode, men i metoder de selv har udviklet eller tilegnet sig eller i forskellige varianter af det læreren har forevist. Vi viser dem også metoder, og vi samtaler på klassen jævnligt om de metoder, de anvender. Børnene har derfor set mange måder at gange på, men møder også respekt for den metode de selv anvender. Der er ikke noget, der bliver udnævnt til bedre end noget andet. Kun at det er vigtigt at man ved hvad man gør – ingen regnemetode uden forståelse.

Vi bruger bl.a. disse metoder - gerne i denne rækkefølge:

Division – at dele

Division er nyt stof i Storeskolen. Udgangspunktet er at arbejde med at dele lige: 4 børn skal dele 16 sodavand. Eller at måle: 36 æg skal pakkes i bakker. Hvor mange bakker bliver det?

Vi begynder med at dele med konkrete genstande. Til det forsatte arbejde på papir bruger vi i begyndelsen ”krukkemetoden”:

Opgave: 4 børn skal dele 172 kr. Eleverne tegner 4 krukker og begynder ”at dele ud”. Hver elev har sin egen systematik i det arbejde, men I kan se et eksempel i nedenstående.

Næste trin er at bruge tænkningen fra multiplikation – hvor vi arbejder med hundreder, tiere og enere i vores systematik. Så bliver metoden at begynde med at dele hundreder, derefter tiere, og til sidst enere. Hver gang der er noget til overs så veksles der – hundreder til tiere, tiere til enere og så er vi på vej til regnemetoder som vi kender!