Evaluering hænger i høj grad sammen med målsætning og dokumentation. For at evaluering bliver brugbar og eleverne føler sig inddraget skal de kende målene for arbejdet. Så udgangspunktet for en god evaluering er tydelig mål. I fagteamet har vi arbejdet med en treårsplan for matematik[1]. Med denne plan sikrer vi en kontinuitet i arbejdet og ikke mindst en fælles forståelse af indholdet i undervisningen i Storeskolen.
Som en måde
at anskueliggøre målene for eleverne har vi bearbejdet trinmålene til fire
bobler; Matematikmål i Storeskolen[2]. Eleverne
bliver præsenteret for boblerne i løbet af 5. klasse og udfylder en ny hvert år
i forbindelse med evaluering af de enkelte forløb. Eleven skal altså ikke
udfylde alle bobler på en gang, men løbende henover året.
I årsplanen[3]
beskrives målene for de enkelte planperioder, og der gøres tanker om
holddeling, arbejdsform, struktur, differentiering, materialer og
evalueringsform.
Som optakt
til et nyt forløb gennemgås målene med eleverne[4]. Målene
hænges op i klassen, sættes i børnenes arbejdsmapper og lægges på
forældreintra.
Det er
vigtigt, at målene er mere end faglige trinmål, fx at kunne arbejde
undersøgende, vide hvad division betyder, mestre en kompetence. Dermed breddes
faget ud, og eleverne kan tydeligt se, at det også er en vigtig del af
matematik. Hvis det kun er faglige mål, vil der desuden være nogle elever der
gentagne gange vil opleve, at de ikke når ret langt.
Evaluering
Som
afslutning på forløbet skal der evalueres. Målene for forløbet findes frem og
den enkelte elev forholder sig til, om hun kan, kan næsten eller kan ikke
endnu. Hvert enkelt mål overvejes og skrives ind i målcirklen. Inden elevens
vurdering af sit eget standpunkt, kan man give hende en opgave, som giver en
tydelig fornemmelse af hvad man kan. Det kan være en test, åben opgave, skriv
alt hvad du ved om …, en evalueringsopgave der bliver produceret til MEB eller
andet.
Lærerne
skriver en kort vurdering af elevens arbejde på klasseloggen. Denne kan evt.
sendes som en besked direkte til eleven.
Dokumentation og nye mål
Efter
evalueringen skal eleverne skal dokumentere deres nye viden fra det færdige
forløb. De mål som eleven har vurderet som kan
skal dokumenteres. Dette kan gøres ved at klippe i de opgaver eleven har
arbejdet med i forløbet. Hvert mål dokumenteres og beskrives på en side til
MEB. Alt skal ikke dokumenteres, for så skal vi have en særlig Min Egen
Matematik-Bog, og der skal bruges for meget tid på det. Eleven kan enten selv
vælge hvilke mål han vil dokumentere eller læreren kan bestemme. En rimelig
opgave kunne være at dokumentere to eller tre mål fra et forløb.
I MEB
sættes Matematikmål i Storeskolen, målcirkler for de enkelte forløb og
dokumentationen for to til tre mål eleven kan.
For at
evalueringen også bliver fremadrettet, skal eleven sætte sig nye mål med
udgangspunkt i sin evaluering. Eleven vælger to, måske tre mål, som han kan næsten, og som han gerne vil arbejde
mere med i den kommende periode. Disse mål skrives på ”Mit personlige
matematikmål”[5]
med overvejelser omkring hvordan han vil arbejde, og om han har brug for hjælp.
Målene godkendes af læreren, som sørger for, at der er opgaver til de forskellige
mål og ideer til videre arbejde.
De elever
der efter et forløb kan alle mål,
vælger et nyt mål. Det kan være at lave et matematikprojekt, en undersøgelse,
fordybe sig endnu mere i emnet eller udfordres med anderledes matematik.
Mit
personlige matematikmål sættes i arbejdsmappen, så eleven husker at arbejde med
målene i den kommende periode sideløbende med det nye emne. Læreren kan tage en
kopi af klassens mål, så det er muligt at have overblik.
